ESCAPESKOLE

Escaperoom-elementerne træner dig i at nærlæse og forholde dig til det, du læser, og du skal ofte afsøge teksten for at finde svar. Hvor ‘tvunget læsning’, som man ofte ser i skolen, let kan gå ind af det ene og ud af det andet øje, så kræver disse tekster, at du involverer dig, tænker dig om og forholder dig til dem.

Der er derudover et væld af almen og historisk viden i historierne, og du skal bruge tværfaglige kompetencer, logiske evner, udelukkelsesmetoder, IT-kundskaber og alt muligt andet for at løse opgaverne. Og hvis du ikke ved, hvordan du gør, så opfordres du til at finde ud af det, hvorved du lærer selvstændig og kreativ opgaveløsning, mens du forhåbentlig er godt underholdt.

Teksterne er på dansk eller engelsk og har derfor værdi som læsetræning i de sprog. Derudover foregår flere af scenarierne i historiske omstændigheder, hvor den historiske viden er fremhævet.

Den almene viden kommer dog til udtryk over det hele, og der er ingen skarpe grænser for tværfaglighed. Hvis jeg har muligheden for at fremhæve noget interessant og lærerigt i et scenarie, så gør jeg det, og du vil også opleve, at man i de mere hardcore escape rooms skal arbejde meget tværfagligt. Du skal ofte løse grammatiske udfordringer, knække sproglige koder, løse matematiske- eller fysikligninger, måle afstande, benytte IT-redskaber og så videre indenfor samme scenarie. Alt sammen med det formål at lære at tænke sig om og tilegne sig ægte problemløsningsevner.

Materialerne rammer meget bredt og er pt. brugt som undervisningsmateriale fra sjette klassetrin og op i ungdomsuddannelserne.

I de hardcore escape rooms er sværhedsgraden høj, men den er ikke nødvendigvis aldersbetinget. Så længe man har det sproglige niveau til at læse teksterne, er det langt vigtigere, om man har en interesse for problemløsning og kan lide at bruge hovedet. Ganske som i fysiske escape rooms. Jeg har oplevet sjetteklasser blæse forbi udfordringer, der har sat veluddannede voksne i skak, men det er også klart, at den erfaring, og de kundskaber, der kommer med alderen ofte er en fordel, når der skal løses udfordringer.

Historierne er for alle, der føler tilfredshed ved at løse udfordringer, lære fun-facts og tillægge sig nye evner.

Jeg oplever dog, at historierne kan noget helt særligt for begavede, nysgerrige og lettere nørdede unge. Både dem, der keder sig uden udfordring, og den slags bordercollie-unger, der splitter hele huset ad, hvis ikke de har noget at tygge på.

Min oprindelige tanke med mine historier var at lave et bibliotek med super-frilæsning til dem, der blev hurtigt færdige, eller noget, der kunne hives frem, hvis eleverne skulle have vikar, og jeg synes, det fungerer rigtigt godt, men konceptet voksede for mit eget vedkommende, og jeg blev fanget af den energi, der opstod, når hele klassen lavede historierne samtidig, og der opstod samarbejde og konkurrence på kryds og tværs. Så jeg gik over til at bruge dem til klassearbejde, selvom jeg stadig bruger dem som en god-samvittigheds-vikar-plan, når toilettet selvantænder.

Jeg foretrækker oftest at bruge historierne i en kombination af selvstændigt og gruppearbejde. Min erfaring er, at en tredjedel af eleverne foretrækker at arbejde alene gerne for at konkurrere med ligesindede om hurtigst at knække koderne. En lidt større del foretrækker at arbejde i grupper, hvor samarbejdet føles motiverende, og de kan hjælpes ad og supplere hinandens evner. En lidt svagere læser kan fx sagtens være med til at løse opgaverne og diskutere problemstillingerne, mens en anden læser op.

Uanset vil eleverne ofte opdage, at det er nødvendigt at crowdsource svaret – det er nemlig de færreste, der ikke oplever at sidde fast en gang imellem, og i mine klasser har det altid vist sig som en positiv teambuilding-oplevelse.

Andre lærere har foretrukket at lave scenarierne på klassen, hvor de har diskuteret svarene i fællesskab. Det lyder også virkelig hyggeligt, og her kender hver lærer nok sine egne elever bedst. Det kan også hjælpe med tidshåndtering, hvis man gerne vil køre en historie af indenfor et vist tidsrum.

Legenderne fortæller, at der engang fandtes en svaroversigt, men at blødhjertede lærere i deres ivrige hjælpsomhed delte svar ud til højre og venstre.

Sindene blev slappe, og dovenskaben herskede landet over.

Det siges, at Søren i et anfald af mismod, tog sin svaroversigt og rejste højt mod nord, hvor han begravede den ved en skillevej under et kroget træ med disse ord:

“Thi, kloge hoveder må brydes, og dovne sind får ikke en pind.”

En del af oplevelsen med mine escape rooms er, at de skal være autentiske og udfordrende på en måde, man ofte ikke møder i skolen. Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at det kan være sundt at bakse med noget svært, hvor der ikke er genveje.

Nogle trives først, hvor andre har givet op, og jeg vil gerne lave noget, hvor det betaler sig at klø på og bruge lidt ekstra tid i frustrationen, for der er selvfølgelig en vej, hvis man bruger tiden og pandeskallen. Og hvis det bliver for frustrerende, så tag en pause og vend tilbage med friske øjne eller bed andre om hjælp; det er også værd at lære. Men min erfaring siger mig, at man finder ud af, at man kan så meget mere, når der ikke er genveje.

Hvis du sender mig en mail på soren@escapeskole.dk eller besked på diverse sociale medier, så siger jeg tusind tak og fikser det hurtigst muligt!

Mail er bedst, hvis du ønsker hurtigt svar 👍

Lydmiljøerne, det man kunne kalde baggrundsmusikken, er lavet af en talentfuld kunstner ved navn Tim, der har siden tabletopaudio.com, og jeg er meget taknemmelig for, at han har stillet det rådighed.

Når der ellers er lydeffekter og stemmeskuespil i historierne, er det undertegnede, der er på spil